Karl 1.
Karl møder pigerne.
Måske blev det årets sidste dag ved stranden. Han tog hurtigt badebukserne på. Man så ikke ret mange mennesker, men han genkendte de 3 piger, som plejede at komme. De frøs også lidt, kunne han se. Det var svært at holde øjnene fra dem. Forskellige stadier af overgangen fra pige til kvinde. De havde en bold og prøvede på at spille vandpolo. Men de var lige så ivrige med at sprøjte på hinanden. Hvis han havde været 30 år yngre, kunne han have været med i gruppen.
Smak – bolden ramte ham på kæben. Pigen råbte undskyld, det var ikke med vilje. – Du kaster godt. Spiller du håndbold? – Nej. Får vi bolden igen? – Selvfølgelig. Her! – Bor du oppe i sommerhuset? – Ja, jeg er ved at sætte det i stand. Bagefter flytter vi herud.
Han svømmede op langs kysten. Det var for koldt at stå stille. Pigerne fortsatte deres leg. De plejede at holde ud i lang tid. Meget længere, end han brød sig om. Han crawlede tilbage, fandt sit tøj og tørrede sig.
Han lagde mærke til, at pigerne kiggede efter ham. De fniste vist også lidt. Det skulle være dem vel undt.
Han gik op til huset. Heldigvis havde han tændt op i kakkelovnen, før han gik i vandet. Nu var der rart. Han lavede te. Nok til, at pigerne kunne få en kop med. Dagdrømme! Han så dem gå hen til deres cykler. Mon de kom igen i morgen? Måske var det alligevel ikke sidste dag ved stranden.
Hvad nu? Pigerne kom trækkende med deres cykler. Han gik ud til dem. – Majas cykel er flad. Må vi låne en pumpe? – Værsgo. – Luften fiser bare ud igen. – Skal jeg lappe den for dig? – Vil du det? – Sæt jer ind og få en kop te, så ordner jeg cyklen. – Tak skal du have. – Det var bare ventilgummiet, der var sprunget. Han gik ind til pigerne. – Bor I inde i byen? – Kun Maja. Vi bor på gården. – Er I søskende? – Ja, og Maja er vores kusine. Hvor længe skal du bo her? – Til jeg dør. – Nå, det kan du vel ikke være sikker på? – Jeg håber. – Tak for hjælpen, og tak for te.
Dagen efter blæste det. Det var koldere end i går. De kommer nok ikke, tænkte han, men han gik alligevel derned og hoppede i. Og pludselig var de der. Han fik bolden i ryggen. Ikke hårdt. – Vil du være med til stikbold? Men du må ikke kaste for hårdt. – Jeg skal nok være forsigtig. – Hvad hedder du? – Karl. Og I? – Sofie og Sanne. – Hedder jeres forældre så Sonja og Sofus? – Åh, dit pjat. Kom nu med bolden. – Ha, der fik jeg dig, Maja! – Og Sofie. Nej, en forbier. – Skynd jer, ellers er det for koldt! – Vil I med op i huset, så I kan få varmen? – Må vi? Har du ild i kakkelovnen i dag? – Ja, jeg har lige tændt op. – Vi tog en kage med. – Så løber jeg op og laver te. – Vent på os. Vi kan stå her sammen og tage tøj på. – Er det nu den lille ekshibitionist, der snakker? – Ekshibi-hvad for noget? – En ekshibitionist er en, der gerne vil vise sig nøgen for andre mennesker. – I går var det da dig, der var ekshibitist. – Jeg synes, jeg var meget diskret. – Jeg så i hvert fald din numse. – Uha, blev du meget bange? – Hold din mund. Den er da meget pæn. – Kom, så løber vi. - Når I har kage med, må jeg hellere dække rigtigt bord. Værsgo at sætte jer ned. Sanne, er du den ældste af jer? – Nej, det er mig. Jeg er 16 år. – Det er jeg da også! – Ja, Maja, men jeg er alligevel 3 måneder ældre end dig. – Men Sanne er større end dig, Sofie. – Ja, hun går både til gymnastik og ridning og sådan noget. Og så tager hun altid de største bøffer. – Hold din mund, Sofie. Det er da bare fordi jeg tygger maden ordentligt. – Lad os nu få noget te. – Hvad laver du, Karl? Har du et arbejde? – Jeg er tømrer. – Har du en kone? – Ja, hun kommer herud, når huset er blevet i orden. – Jeg synes da, det er fint. –
Dagen efter var de igen ved stranden, men han gik ikke derned. De vinkede ind til ham, da de gik op til cyklerne. Han rodede med undertaget.
Næste dag regnede det. De kom alligevel cyklende, men bankede på hos ham i stedet for at gå ned til stranden. – Må vi godt sidde herinde, til det holder op med at regne? – Det må I gerne, men vi kunne også løbe ned at bade nu. Det er sjovt at bade i regnvejr. I kan gå ind i soveværelset og klæde om. – Skal vi prøve det? – Er I klar? Nu går jeg. – Ja, vi kommer nu. – Kom, så holder vi hinanden i hånden og løber derned og lige ud i vandet. – Det føles helt varmt i dag. – Det er nok fordi regnen er kold. – De havde glemt bolden, så de legede fangeleg i stedet for. Bagefter dykkede de ned mellem hinandens ben. Karl kunne kun lige klemme sig ind mellem Sofies. Pigerne svømmede godt, så de kunne alle tre svømme mellem hans ben. Da de løb op til huset igen, var regnen holdt op. Han lod pigerne tørre sig inde i stuen ved kakkelovnen. Bagefter drak de te, som de plejede. – Hvor længe bliver I ved med at bade, spurgte han. – Vi bliver tit ved til midt i september. Men så er det kun korte dukkerter. – Må vi godt komme ind til te hver gang. Så får man hurtigt varmen igen. – I er velkomne.
Sidst i september badede de stadigvæk. Som regel gik de ind til Karl og klædte om. De lagde deres håndklæder i stuen, så de kunne stå inde i varmen og tørre sig. En gang imellem var Karl med i vandet.
Sanne sagde, de skulle prøve at være vinterbadere, men det ville de andre ikke være med til. – Så cykler jeg da bare herned alene. – Jeg vil godt være med, sagde Maja. – Har du en sauna, Karl? spurgte Sofie. – Nej, jeg har kun kakkelovnen.
Næste dag var det kun Sanne og Maja, der kom. De tog håndklæderne om sig, da de løb ned til stranden. Luften var kølig. Der gik ikke mange minutter, så var de tilbage igen. Sanne græd. Maja støttede hende. Det blødte fra hendes ene fod. – Jeg fik et glasskår op i foden, græd hun. Karl lagde et badehåndklæde ud på stuegulvet. – Stil dig her, så skal jeg tørre dig. – Han tørrede hendes hår og ansigt. – Tager du selv badedragten af, jeg skal nok lade være med at kigge. – Håh, der er slet ikke noget at kigge på, snøftede hun, mens hun kravlede ud af dragten. – Det lyder, som om du ikke selv ved, hvor køn du er, sagde Karl. Ja, nu kigger jeg så på dig alligevel. – Jeg er jo flad over det hele. – Dine former er ikke færdige endnu, men du er allerede en smuk ung dame. Nu skal jeg gnubbe dig, så du får varmen, og så må vi se på din fod. Maja, vil du hente forbindssagerne. De står i skabet på badeværelset. Se, nu holder jeg en klud mod såret, så du ikke får blod på underbukserne. Og skynd dig så at få alt tøjet på. Sæt dig her på stolen, så får du et tæppe om dig. – Tak, nu fryser jeg ikke længere. – Og lad os så se på foden. Ja, det er en grim flænge. Maja, klipper du et stykke plaster af til Sanne. – Hvor langt skal det være? – 6 cm. Så, Sanne, nu kan du roligt tage strømperne på igen. Vil I sidde og have en kop te, eller skal jeg køre jer hjem? – Jeg vil gerne have te, er det i orden, Sanne? – Ja, jeg vil også gerne sidde lidt og falde til ro.
Næste dag kom de ikke, men dagen efter kom Maja alene. – Går du med ned til stranden? Du behøver ikke at gå i vandet. – Karl gik med og så hende løbe ud og dykke i bølgerne. Han undrede sig over, hvor længe hun blev derude. Endelig kom hun op igen. – Nu fryser jeg! – Kom, vi løber. – Hun gik ind i stuen og tog badetøjet af. – Karl, vil du godt tørre mig, lige som du gjorde med Sanne? – Karl stillede sig bag hende og gnubbede håret og ansigtet. Så tørrede han hende på ryggen og ballerne. Så armene og endelig forsiden.
Brysterne var ikke fuldt udviklede, men brystvorterne var hårde. Han tørrede maven og benene. Skridtet var tæt besat med korte, lyse hår. Hun tog hans hånd og holdt den ind mod hårene. Han lod fingrene føle kussen og kyssede hende i nakken: Skynd dig nu at få tøjet på, så laver jeg te imens. – De sad over for hinanden. Karl kunne ikke få øjnene fra hendes ansigt. – Har du en ven? – Ikke rigtigt. Rune er sød, men han ser vist ikke til min side. – Du skal få dig en ven på din egen alder. – Det ved jeg godt, men det er så hyggeligt her hos dig. Sanne og jeg har tit talt om dig. På en måde er du slet ikke voksen. – 43 år, og så er jeg ikke voksen? – Jo, selvfølgelig er du voksen, men man kan alligevel snakke med dig som et menneske. – Det var pænt sagt. – Sanne kommer ikke herned, før såret er i orden, men Sofie vil gerne med herned. Må vi komme i morgen? – Naturligvis. – Farvel Karl, og tak for i dag. – Ingen årsag. –
Dagen efter blev Karl inde i huset, mens pigerne løb ned til stranden. De svømmede mellem benene på hinanden. Maja rejste sig op med Sofie på skuldrene. Så væltede hun sig bagover med et vældigt plask. Sofie skubbede Maja ud i en vældig bølge. De løb op til huset og ind i stuen, hvor de uden videre smed badedragterne. – Nu skal du tørre mig, Karl, sagde Sofie. – Jamen du har da ikke skåret dig. – Du skal gøre det. Sanne siger, at man får varmen med det samme. – Karl frotterede hende. Brysterne stod som små sukkertoppe. Hele kroppen var på vej til at få kvindelige former. – Er det rigtigt, du siger, at Sanne er en ung dame? Hvad så med mig? – Du er bestemt også en dejlig pige. I er alle sammen pæne og sjove at være sammen med. Det bliver trist, når det bliver vinter, så I ikke kommer ned og bader. – Vi kan da sagtens komme alligevel.
Karl kiggede langt efter dem, men først i efterårsferien kom de igen. Alle tre. – Nå, Sanne, er foden helt i orden nu? – Det har den været længe, men jeg vil ikke i vandet uden badesko. – Har I badetøj med? – Ja selvfølgelig. Går du med i vandet? – Lad gå, men det bliver kun en kort tur. – Så løber vi. Da de kom op, trak de Karl med ind i stuen. – Læg dig på håndklædet, så skal vi tørre dig. – I må først tørre jer selv, så I ikke bliver kolde. – Nu er din tur. – Karl satte sig op, så de kunne tørre ham på hovedet og overkroppen. Han mærkede Majas bryster strejfe skuldrene. Både Sanne og Sofie havde mørkt hår i skridtet. – Læg dig på maven, så trækker vi badebukserne af dig. – De tørrede ham på ballerne og bagbenene. Pludselig tog de fat og drejede ham om på ryggen. Maja lagde håndklædet over hans skridt og tørrede ham forsigtigt. Lårene, pikken og nosserne. Han var glad for, at håndklædet lå henover ham. – Tak skal I have. I har en stor fremtid som badeværtinder. – Karl trak i tøjet. – Men nu skal I også tage tøj på. I ved slet ikke, hvor farlige I er for en mand. – Pyt, du har jo ikke gjort andet, end vi selv har bedt dig om. – Nej, og det er det, der er det farlige: At I beder mig om det. I er nødt til at lære at passe på jer selv. I aner ikke, hvor svært det er for mig at holde fingrene fra jer. – Det er da ikke farligt, når du tørrer os, eller vi tørrer dig. – Det er at lege med ilden. – De drak deres te. Maja sagde: Jeg kan godt lide Rune. Vi har også prøvet at kysse. Men vi har aldrig set hinanden uden tøj på. – Sofie sagde: Man kunne godt se, at din tissemand voksede, da Maja tørrede dig. Somme tider kan jeg mærke Esbens, når vi kysser. – Det er netop det, der er farligt. Pludselig kan en mand få så meget lyst til at røre ved jer, at han ikke kan styre sig. I skal finde jer en dreng på jeres egen alder, som I kan blive glad for. Men jeg synes ikke, I skal have travlt. Hvis man skal elske, er det godt at have god tid. Både til at finde en kæreste og til at lære, hvordan man kan gøre hinanden glad. Og nu må I hellere køre hjem, så jeg kan falde til ro.
Karl kunne ikke falde i søvn. Pigerne var alt for søde og fristende. Han var nødt til at tage hjem en tid.
Da pigerne kom næste dag, var huset tomt. De kaldte på ham. Så cyklede de hjem igen uden at gå i vandet. De var blevet vant til at klæde sig om i varmen.
Aldersforskel.
Ekshibitionisme. Intimitet.
Erotiske noveller skrevet af Netsrot Stem på historien
10
10333