Den sidste øl smagte af sommer og frihed, da Anette tømte den i en lang slurk. Solen bagte ned over sønderjyske Rideklubs område, og lyden af hendes egne heste, som hun lige havde striglet, var en tryg baggrundsstøj. Men tryghed var ikke det, hendes krop længtes efter. Efter en formiddag med ringridning, hvor sadlen havde masseret hendes svære baller på hvert eneste skridt, var der en dyb, ulmende ild der brændte i hende.
Hun satte den tomme ølflaske fra sig på bænken ved siden af snapsglasset, der også var tømt. Anette var formand for rideklubben, en frodig kvinde på 52 år, mor til 2 teenager døtre, kaldet "Heste Mor" bag hendes ryg, grundet hendes store fyldige røv, på størrelse med en hests, hun vidste præcis, hvad hun ville. Hun strakte sig, mærkede stoffet i ridebukserne stramme over hendes hofter og den svære, runde bagdel, der altid tiltrak blikke. Hendes bryster var små og faste under den tynde, hvide top, men alt opmærksomhed blev altid trukket nedad, til den kæmpemæssige bagdel, der var både hendes forbandelse og hendes stolthed.
Bag det store, grønne frokosttelt, hvor lydene fra festen var dæmpet, stødte hun tilfældigt ind i to af de unge fyre, der hjalp til ved stævnet. Mads og Jonas. De var måske tyve år gamle, solbrændte og med øl i hånden. Og deres øjne hang, som hun havde forventet, fast på hendes bagdel.
"Hold da op, Anette," sagde Mads, hans stemme lidt ru af øl og bevidsthed om hans egen mandighed. "Den ser ud som den er redet godt til." Mads grinede sjofelt til Jonas.
Anette smilede, et langsomt, udfordrende smil. "Ja, drenge, men den er ikke kun til at fylde en sadel ud." Svarede Anette hurtigt igen.
Jonas svælgede synligt. Hans blik var så intens, at det næsten var et fysisk rør ved hendes beklædte bagdel. "Det ser ud til, den trænger til en anden form for motion," mumlede han.
"Tror I, I kan håndtere den?" spurgte hun hæst og gik et skridt tættere på dem, indtil de kunne dufte den søde aroma af hest, sved og den lette snaps på hendes ånde.
Svaret var to hænder, der greb fat. Mads foran, hans mund fandt hendes i en hidsig, besiddende kys, mens hans hænder klemte hendes små bryster gennem toppen. Bag hende var Jonas. Han pressede sig mod hende, hans stive pik lavede en fast forhøjning mod hans jeans, der var mærkbar mod hendes overvældende bagdel. Han gned sig mod hendes balder, en grov, rytmisk bevægelse, mens hans hænder greb om hendes hofter.
"Her. Nu," knurrede Mads og afbrød kysset. Hans øjne var mørke af begær. "Vend dig om."
Anette adlød øjeblikkelig, en bølge af underkastelse og opstemthed skyllede gennem hende. Hun vendte sig og bøjede sig fremover, hvilede hendes håndflader mod teltvæggen. Det stillede hendes absolutte styrke på højkant, de massive, faste balder, der fyldte ridebukserne til bristepunktet.
"Fuck, hvor er din røv kæmpe lækker " hviskede Jonas bag hende. Han gned stadig sin indespærrede pik mod Anettes røv, men nu begyndte han at fumle med hendes bælte. Mads hjalp til, og på et øjeblik blev hendes ridebukser og trusser trukket ned til knæene. Den kolde luft mod hendes varme hud fik hende til at gispe. Hendes bagdel blev blotlagt, kæmpestor, rund og indbydende.
Mads gik på knæ foran hende. "Åbn," beordrede han, og hun adlød, spredte sine ben lidt. Hans tunge fandt hendes sprække bagfra, en våd, intens stimulering, der fik hende til at stønne lavmælt. Mens han slikkede, trak Jonas sin pik frem. Uden ceremoni, guidede han den spids mellem hendes balder, ind i den varme kløft mellem hendes kønslæber.
Anette skreg til, en lyd af ren, rå tilfredsstillelse, da han trængte ind i hende. Han var stor og hård, og han fyldte hende på den måde, hun elskede. Han begyndte at støde, hårdt og brutalt, hver gang han ramte hendes inderside fik hendes kæmpemæssige bagdel til at vugge og dirre. Mads rejste sig og stillede sig foran hende igen, pressede sin pik mod hendes læber. Hun åbnede munden og tog imod ham, suttede grådigt på hans hårde pik, mens Jonas hamrede løs bagfra.
Lydene var en symfoni af liderlighed: deres stønnende åndedræt, de våde klask, når Jonas´ hofter mødte hendes røv, og hendes egne høje skrig af velbehag. Jonas´ hænder klemte og masserede hendes fede baller, greb hårdt om det kødfulde ved hendes hofter, mens han dykkede dybere og dybere ind i hende.
"Jeg skal... jeg skal sprøjte," gispede Jonas pludselig, hans stød blev mere uregelmæssige.
Anette slap Mads´ pik et øjeblik. "Mellem røvballerne, de skal fedtes ind i sperm!" beordrede hun hæst. "Sprøjt ud over min røv!"
Jonas trak sig ud af hende med et gisp. Med et par sidste, hurtige bevægelser mellem hendes fede tætte balder, kom han. En varm stråle af sperm skød ud over hendes røvballer og op ad hendes lænd. Det dryppede videre ned ad lårene, en grov, klistret påmindelse om, hvad der lige var sket.
Men det var ikke slut. Mads skubbede hende hårdt væk fra teltvæggen. "På knæ, fede hestemor," knurrede han. Hans tone var pludselig skarp, herskende. Det fik hende til at dirre af forventning. Hun faldt på alle fire på det trampede græs, hendes sæd indsmurte røv, var nu præsenteret for dem som et tilbud.
Mads trak et par læderremme frem fra sin lomme. "Du huskede dem?" hviskede Anette, og hendes hjerte hamrede.
"Selvfølgelig," svarede han. Han bandt hurtigt hendes håndled sammen bag på ryggen med de brede, grove læderremme. Stramt. Så stramt, at hun kunne mærke læderet gnide mod hendes hud. Hun var helt i hans vold. Magtesløs. Udnyttet. Sådan elskede hun det.
Han stillede sig bag hende igen, mens Jonas nu tog plads foran. To pikke. To mænd. Perfektion.
Mads trængte ind i hende bagfra igen, denne gang endnu hårdere, som om at hun var bundet, havde frigjort noget endnu mere primitivt i ham. Han hamrede ind i hende, og hver bevægelse fik hendes store røv til at svinge vildt. Foran hende tvang Jonas sin pik ind i hendes mund igen, og hun suttede ham, mærkede hans salte piksmag, mens hun blev voldtaget bagfra.
Anette var i himmelen. Bundet, udnyttet, fyldt på to steder af to store pikke. Hendes store, fede røv var centrum for dem, et objekt for deres begær og vold. Mads´ hænder klaskede til den ene balle, en hård, brændende smertende fornøjelse, der efterlod røde mærker på hendes hvide hud. Han bøjede sig frem og bed hende i skulderen, mens han stødte.
"Kom for helvede," gispede Jonas, og hun mærkede hans sperm sprøjte ud i hendes mund. Hun slugte det grådigt.
Mads holdt hende fast i hofterne, hans fingre borede sig ind i hendes kød, og han udstødte et dybt, råt skrig, da han også kom. Han trak sig ud og lod sin sperm, føje sig til den allerede eksisterende pøl på hendes ryg og bagdel, en tyk, hvid stråle, der løb ned mellem hendes baller og lår.
De lod hende stå sådan et øjeblik, bundet og dryppende, mens de selv trak bukserne op. Hun mærkede den kolde luft mod hendes varme, ømme hud, følelsen af deres sperm, som en klam, herlig film på hendes krop.
"Vi ses i stalden i aften," hviskede Mads i hendes øre, mens han løsnede læderremmene. "Der er flere, der gerne vil hilse på."
Anette smilede, et sløret, tilfreds smil. Stalden. Med lydene af heste og lugten af hø og mandligt begær. Hun kunne næsten ikke vente.
Stalden om aftenen var et helt andet sted end den sollyse, travle ridebane. Nu var den fyldt med lange skygger, der dansede i lygternes bløde skær. Luften var tung af duften af hø, hestesved og den syrlige aroma af gammelt træ. Og et strejf af øl og forventning fra de mænd, der nu ventede på hende.
Anette stod i midten af den brede gang, omgivet af båse, hvor hestene summede stille. Hun havde skiftet til en ren, men stramtsiddende ridebukser og en tynd, hvid bluse, hun vidste blev gennemsigtig i det rigtige lys. Men hun var ikke her for at ride. Hendes krop var stadig øm fra eftermiddagens vilde sammenspil, en duftende, ulmende erindring, der kun krævede en gnist for at blusse op igen.
Gnisten kom i form af tre mænd. Mads og Jonas, hvis øjne allerede lyste med en genkendende hunger. Og mellem dem stod Klaus, rideklubbens smed, en mand i fyrrerne med arme som tunge grene og et blik, der kunne bore sig gennem hende.
"Der er vores liderlige hestemor," sagde Mads. Hans stemme var lav og fuld af løfte om alt, de ikke havde nået tidligere.
Klaus tog et skridt frem. Hans hånd, ru og kraftig, greb om hendes hage og tvang hende til at se ham i øjnene. "Vi hører, du kan tage imod en ordentlig omgang," brummede han. "At du godt kan lide at blive brugt."
Anette svarede ikke, men hendes åndedræt blev allerede hurtigere. Underkastelsen, den rene, skærende lyst ved at være genstand for deres begær, vældede op i hende.
Jonas gik bag hende og trak hendes bluse op over hovedet. Den hvide top under den blev revet af i en enkelt, hård bevægelse. Foran hende flåede Klaus hendes bh over, så hendes små, faste bryster sprang frem. Mads knælede allerede foran hende, trak hendes ridebukser og trusser ned i et ryk, så hun stod nøgen og sårbar i stalden, kun lydene af de nysgerrige heste som vidner.
"På knæ," beordrede Klaus.
Hun faldt ned på halmen, der duftede sødt og jordagtigt. Øjeblikkelig var Mads´ pik foran hendes ansigt, mens Jonas igen stillede sig bag hende. Klaus tog plads foran hende, hans større, tungere kønsdel fyldte hendes synsfelt.
"Du får os alle tre, hesteluder," sagde Klaus. "Og i aften får du også din orgasme."
Ordene ramte hende som et fysisk slag. En orgasme. Det var sjældent fokus i deres vilde sammenspil, hvor hendes tilfredsstillelse kom fra underkastelsen og brugen. Men nu lovede de hende det. Løftet fik hende til at skælve.
Mads skubbede sin pik ind i hendes mund, og hun tog imod den, suttede ham dybt, mens hun mærkede Jonas trænge ind i hende bagfra. Han var ikke kærlig, han fyldte hende med det samme, en hård, fast tilstedeværelse der fik hende til at stønne mod Mads´ skød.
Så kom Klaus. Han greb om hendes hår og trak hendes hoved tilbage, tvang hende til at se ham i øjnene. "Se på mig, mens du bliver kneppet," brummede han. Hans anden hånd gled ned mellem hendes ben, hans fingre fandt hendes klitoris med en overraskende præcision.
Det var for meget. For intens.
Mads, der pumpede pikken i hendes mund. Jonas, der hamrede hårdt og dybt i hende bagfra. Og Klaus´ fingre, der kredsede og stimulerede hendes klit, samtidig med at hans blik holdt hende fanget.
Hun mærkede det bygge sig, en kogende varme der startede dybt i hendes underliv og spredte sig som et chok gennem hendes lemmer. Det var en pressen, en lammende forventning der truede med at sprænge hende.
"Nu kommer den," hvæsede Klaus, hans fingre blev hurtigere, hårdere.
Anette forsøgte at skrige, men lyden blev kvalt af Mads´ pik. Hele hendes underliv krampede sig sammen i en kaskade af uimodståelige, bølgede rystelser. Det var som et jordskælv, en eksplosion af følelser der rev hende med sig. Hendes indre muskler klemte sig krampagtigt om Jonas´ pik, mens bølgerne af ekstase skyllede gennem hende, igen og igen, og efterlod hende skælvende og hjælpeløs.
Jonas stønnede og kom i hende, hans sperm sprøjtende op i hende, mens hendes egen orgasme stadig rungede. Han trak sig ud, og øjeblikkelig tog Klaus hans plads, trængte ind i hende med en enkelt, mægtig stød, der fik hende til at gispe. Hendes krop var overfølsom, hver bevægelse forstærket til næsten uudholdelig vellyst.
Mads trak sig ud af hendes mund med et gisp og kom ud over hendes ansigt og bryster, en varm, klistret stråle. Klaus hamrede videre i hende, hårdt og ubarmhjertigt, indtil også han udstødte et dybt, rallen støn og fyldte hende med sin egen sperm.
De lod hende synke sammen på halmen, en våd, brugt og fuldstændig tilfredsstillet bunke. Sperm og sved blandede sig på hendes krop. Hun var øm, udmattet og i en tilstand af ren, rolig lykke.
Klaus bøjede sig ned og klappede hende let på den ømme, røde bagdel. "Sådan, luder. Så fik du hvad du manglede."
Anette smilede svagt, øjnene tunge. Stalden, hestene, mændene. Det var hendes verden. Og i aften havde den givet hende alt.
Ugen efter, stalden lå fredfyldt i den sene aftensol. Striber af støv dansede i de gyldne stråler, der faldt ind gennem de høje vinduer og belyste de blanke gulve. Luften var en blanding af duften af frisk hø, olieret læder og den milde aroma af heste. Det var et rum af ro og disciplin, og det var netop derfor, Anette havde valgt det.
Hun stod midt i gangen, iført sine velbrugte ridebukser og en enkel, hvid top. Hendes hjerte bankede ikke af angst, men af en forventningsfuld, næsten højtidelig spænding. Ved siden af hende stod Klaus. Han var en mand i fyrrerne, med solbrændt hud og øjne, der havde set alt. Hans hænder, røde af arbejde, kunne være utroligt blide, men Anette vidste, at de i aften også skulle være faste.
"Er du sikker, Anette?" spurgte Klaus med sin dybe, rolige stemme. Den lød ikke som en formodning, men som en sidste bekræftelse. En mulighed for at vende om.
"Ja, Klaus," svarede hun uden tøven. "Jeg har brug for det. Brug for at mærke grænserne. Brug for at slippe tankerne." Hun så ham ind i øjnene. "Jeg stoler på dig."
Et lille, anerkendende smil strejfede hans læber. Han nikkede. "Så lad os gøre det ordentligt. Kom."
Han førte hende ind i en tom opstaldningsboks, hvor halmen var skiftet og alt var rent og i perfekt orden. Midt i rummet stod en solid trækasse, høj nok til at læne sig over. Den var ikke bygget til formålet, men den ville tjene godt.
"Still dig her," sagde han blidt og pegede på kassen.
Anette adlød. Hun lænede sig frem, så hendes overkrop hvilede på den kølige træoverflade. Hun mærkede, hvordan buksestoffet strammede over hendes bagdel. En bølge af sårbarhed skyllede igennem hende, men den blev straks efterfulgt af en dyb følelse af sikkerhed. Klaus var her. Han ville passe på hende.
Han stillede sig ved siden af hende. Hun kunne høre hans rolige åndedræt.
"Vi starter blidt," sagde han. "Fire runder. Ti slag hver. Du tæller dem, tak."
Hun nikkede, med kinden presset mod træet.
Den første håndflade landede let, næsten kærligt, på hendes bagdel. Det var mere en berøring end et slag. En påmindelse.
"Et," sagde Anette med fast stemme.
Andet slag, stadig let, men nu med en anelse mere vægt. En fornemmelse af varme begyndte at spire. "To."
Slagene fortsatte, jævne og rytmiske. De byggede langsomt en brændende varme op, en intens følelse, der tvang hende til kun at fokusere på dette øjeblik. På lyden af hans hånd, der mødte stoffet. På den stigende varme i hendes hud. På hendes egen stemme, der tællende bekræftede hvert skridt.
Efter den første runde lagde han en hånd på hendes ryg. "Godt. Ryst røven. Træk vejret dybt."
Hun gjorde som han sagde. Så kom runde to, og nu var slagene fastere, mere målbevidste. Smerten var ikke skarp, men en dyb, ulmende glød, der spredte sig og fordrev al mental støj. Hendes verden blev indskrænket til denne lyd, denne følelse, denne mand, der gav hende en gave gennem disciplin.
"Syv... otte... ni... ti."
Hendes stemme var anstrengt nu. Hun mærkede sved på panden.
Klaus standsede igen og lod hende hvile. Hans tilstedeværelse var uendelig rolig og jordnær. "Du gør det fremragende, Anette. Kun én runde tilbage. Den hårdeste. Er du klar?"
Hun knugede om kassens sider og nikkede. "Ja."
Den sidste runde var en prøvelse. Slagene faldt hårdere og hurtigere, og hvert enkelt efterlod en bølge af intens, ren følelse. Hun kæmpede for at holde stillingen, for at tælle, for at acceptere gaven han gav hende.
"...Ni!" hendes stemme knækkede lidt over. Så kom det sidste slag, som føltes som en udladning af al den spænding, der havde ophobet sig i hende.
"Ti," sukkede hun og følte sig fuldstændig tom og ren på samme tid.
Klaus´ hånd lå straks på hendes ryg, beroligende og anerkendende. "Sådan," hviskede han. "Det er forbi. Du klarede det perfekt."
Han hjalp hende op at stå. Hun var vaklede, og en bølge af varme og ømhed boltrede sig i hende. Tårer, ikke af smerte, men af lettelse og en underlig form for stolthed, trængte frem i øjnene på hende.
"Tak, Klaus," hviskede hun og lagde hovedet mod hans skulder.
Han holdt om hende et øjeblik, en fast, tryg bastion. "Altid, min pige," svarede han blidt. "Altid."
Stilheden i stalden efter den første omgang var tyk og glædende, fyldt af den varme, duftende luft og ekkoet af de modtagne slag. Anette stod stadig og lænede sig let mod trækassen, hendes krop dirrende og opmærksom. Den dybe, ulmende varme fra Klaus´ håndflade brændte stadig på hendes hud, en påmindelse om den grænse, de netop havde udforsket sammen.
Klaus stod ved siden af hende, hans store hånd lå roligt på hendes ryg. "Du klarede det godt," mumlede han anerkendende. "Håndfladen er et godt redskab. Direkte. Jordnært. Men et redskab er kun så godt som den, der fører det."
Han trak sig en smule væk, og hun hørte hans bløde skridt hen mod værktøjsbænken i hjørnet af stalden. Der lød en raslende lyd, som af læder, der blev løftet ned fra en knage. Hendes hjerte slog et ekstra slag, ikke af frygt, men af en intens, spændt nysgerrighed. Hun vidste, hvad der hang der. Pisken. Ikke en lang, snertende ridepisk, men en kortere, tungere tæmmer pisk af stift læder.
Han vendte tilbage og stillede sig bag hende igen. Hun mærkede ikke pisken, men først hans fingre, som forsigtigt trak hendes ridebukser og tynde trusser ned til hendes knæ. Den kølige staldluft mod hendes allerede ømme hud fik hende til at gyse.
"Pisken," sagde Klaus, og hans stemme var lav og lærerig, "taler et andet sprog end hånden. Dens stemme er skarpere, mere præcis. Den kræver respekt – både af den, der giver, og den, der modtager." Han lod spidsen af læderstrimlen glide let hen over hendes ømme hud. "Den vil minde dig om hvert enkelt slag. Er du klar til at lytte til dens sprog, Anette?"
Hånden, der havde ligget så beroligende på hendes ryg, pressede sig nu blidt, men fast ned, en stum kommando om at bøje sig dybere ned over kassen. Hun fulgte ordren, præsenterede sig fuldstændig, mens hendes fingre krammede træets kanter.
"Ja, Klaus," hviskede hun. "Jeg er klar."
Det første slag kom ikke som en lyd, men først som en tilintetgørende, skarp session, der skar igennem den varme fra håndfladen og efterlod et bånd af ren, hvidglødende intensitet. Det var et kort, præcist snert, og luften gispede ud af hendes lunger.
"Et," fik hun presset frem.
"Godt," sagde Klaus´ rolige stemme bag hende. "Mærk forskellen. Mærk dens klarhed."
Andet slag landede parallelt med det første, en perfekt, sviende linje. Smerten var skarp og umiddelbar, men den efterlod også et mærke i hendes bevidsthed, en uomtvistelig sandhed. Her. Nu. Dette.
"To."
Han fortsatte i en langsom, næsten ceremoniel rytme. Hvert slag fra pisken var en afmålt, velplaceret påmindelse om hendes eget valg, sin egen styrke. Tårerne, der havde været tæt på før, løb nu stille ned ad hendes kind, ikke som et oprør, men som en del af udrensningen. Hun mærkede ikke længere kun smerte, hun mærkede sig selv, sine grænser, sin evne til at bære det. Pisken talte, og hun lyttede med hele sin krop.
"...Ni!" hendes stemme var ru og brudt. Hun dirrede over det hele, holdt fast i kassen som sin eneste forankring i en verden, der nu kun bestod af følelse.
Så kom det tiende og sidste slag. Det faldt, og det føltes som en afslutning, en sidste, skarp linje, der tegnede punktummet for hele oplevelsen. En bølge af lettelse og en næsten overvældende stolthed skyllede igennem hende.
"Ti," sukkede hun og følte sig fuldstændig tomskrabet og gennemblødt på samme tid.
Straks var pisken væk. Klaus´ hænder var tilbage på hende, først på ryggen, så på hendes skuldre, mens han vendte hende om og trak hende ind til sig. Hun faldt ind mod hans bryst, hendes krop rystede af en stille, eftergivende gråd.
"Shhh, min stærke pige," hviskede han mod hendes hår. "Det er forbi. Alt er forbi. Du tog den så godt. Så meget bedre end godt."
Han holdt hende tæt, indtil hendes skælven aftog, og han strøg hende over håret. "Pisken giver de dybeste mærker, men også den største nydelse. Du har fortjent din ro nu. Du har fortjent alt."
Anette nikkede stumt og trykkede sig ind mod ham. I den sviende følelse på sin hud mærkede hun en frihed hun ikke havde kendt i lang tid. Hun havde stået det igennem. Med ham. For ham. Og for sig selv.
Det var blevet lørdag i den lille by. Mødet i rideklubbens bestyrelses var mere en social sammenkomst end formel forretning. Mens de sidste punkter om den kommende weekendens ringridning blev hastigt planlagt – banen skulle sættes op lørdag morgen, dommeren var bekræftet, og startlisterne ville køre ud om aftenen, stemningen allerede flyttet mod de mere formålsløse glæder. Mødet blev officielt afsluttet med smørrebrød, kolde fadøl og et velplaceret snap til klubben fra formanden.
I den afslappede stemning, hvor øllerne tømtes og samtalerne lød højere, var det umuligt at overse Anette og Klaus. Hun hang ved hans ene arm, lo en smule for højt af hans vittigheder og rørte ved hans skulder, hver gang hun sagde noget. Hendes blik var uforbeholdent og fuld af lyst, og der var ingen tvivl om den besked hun sendte til ham, det var mere end bare venlighed. Hun lænede sig ind og hviskede noget i hans øre,” Jeg vil i kælderen i aften”, det fik ham til at smile skævt, mens hun lod sin hånd hvile på hans overarm et øjeblik for længe. Hun viste uden skyggen af flovhed, at hun var liderlig, og at Klaus var det eneste mål for hendes opmærksomhed for aftenen. Klaus tog sin telefon og skrev ”kælderen i aften” fandt Mads og Jonas nummer og trykkede send.
Den store, åbne kælder var tung af varme og den søde, duft af sved og lyst. Væggene, malet i en dyb, mørk rød, slugte næsten lyset fra de svage pærer, der hang ned fra loftet som gule øjne, der iagttog hver eneste bevægelse. Gulvtæppet var tykt og blødt under fødderne, men det kunne ikke dæmpe den elektriske spænding, der hang i luften. Midt i rummet stod hun, Anette, med ryggen mod væggen, hænderne lænket mod den kolde overflade, fingrene spredt som om hun søgte noget at holde fast i. Hendes ben var spredt, hofterne skubbet lidt frem, en indbydende stilling, der fik de unge mænds blikke til at brænde.
Hun var iført intet andet end et sort, tyndt bh-sæt, der knap nok dækkede hendes fyldige røv og små bryster, mens hendes mørke brystvorter strittede imod stoffet, hårde som små sten. Mellem hendes ben glimtede en smal stribe af mørkt, krøllet hår, fugtig og glinsende, et tegn på, at hun allerede var vådt klar. Men det var hendes bagdel, der fangede opmærksomheden rund, tung og så bred, at den næsten så ud til at trænge ud over hendes hofter. Huden der var glat, blege med en let gylden skær, og allerede nu, hvor hun ventede, kunne man se de små gys, der løb over overfladen, som om hun forudså, hvad der ville ske.
Klaus stod lidt til siden, læner sig mod en af de tunge, mørke stolpe, der bar loftet. Hans øjne, mørke og skinnende, fulgte hver eneste bevægelse hun lavede. Han var høj, bredskuldret, med arme, der bar spor af gamle minder fra tidligere lege. Hans hånd strøg langsomt ned ad sin egen krop, fingrene kredsede om knappen på hans sorte læderbukser, før han med et enkelt, præcist ryk åbnede dem og lod sin halvstive pik springe fri. Den var tyk, tung, med en tynd åre, der pulserede langs undersiden, og en glans, der allerede glinsede af forventning. Men det var ikke hans kød, han ville bruge først. I stedet bøjede han sig ned og løftede en læderpisk op fra gulvet, dens lange, smidige remme slange sig som en levende ting i hans greb.
"kig på dig selv," mumlede han, stemmen dyb og ru, som om den blev revet op fra brystkassen. "Sådan en lækker, fed hesteluder, der bare venter på at blive brugt." Hans ord hang i luften, tykke som honning, og Anette rystede let, hendes åndedræt blev hurtigere, brystet hævede sig, mens hun pressede sig tættere mod væggen. Hun kunne mærke mændenes blikke på sig, deres øjne som hænder, der strejfede hendes krop, og hun vidste, at de alle sammen stod med hårde pikke, klar til at tage hende. Men det var Klaus, der styrede dette. Og det var hans vilje, hun adlød.
Med et hurtigt, elegant kast svingede han pisken gennem luften, og et skarpt hvæs gennemskar stilheden, før remmen landede med et voldsomt smæk på hendes venstre balde. Anette skreg, en kort, skarp lyd, der blev til en lang, dyb stønnen, da smerten straks smeltede sammen med en bølge af varme, der bredte sig ud fra slagstedet. Huden der blev straks rød, et skarpt aftryk af læderet, der brændte som ild. "Åh, fuck," hvæsede hun, fingrene krøllede sig mod væggen, negle skrabende mod malingen. Klaus smilede, tænderne blanke i det svage lys, før han lod pisken falde igen, denne gang på den anden side. Smæk. "Tæl," befalede han, stemmen hård som stål.
"Et," hviskede hun, stemmen brudt af åndedrættet, der kom i korte, skarpe stød. Hendes krop rystede, mens hun forsøgte at holde sig oprejst, men hendes knæ var bløde, og hun kunne mærke, hvordan fugtigheden mellem hendes ben blev tykkere, varmere. Mændene omkring hende bevægede sig uroligt, nogle greb sig selv, andre bed skarpt i læben for at holde sig tilbage. En af dem, ung og muskuløs med kort, mørkt hår, stod med hånden om sin egen pik, der strittede opad, tyk og mørkerød, forhuden trukket tilbage, så glansen glinsede vådt. Han stønnede lavt, mens han så Klaus arbejde, hans egen hånd bevægede sig langsomt op og ned, men han turde ikke røre sig tættere på. Endnu.
Klaus fortsatte, pisken faldt igen og igen, hver gang med en præcision, der fik Anettes røv til at gløde. "To," stønnede hun, røven spændte sig instinktivt sammen ved hvert slag, som om den forsøgte at undgå smerten, men også som om den bad om mere. "Tre…" Hendes stemme var nu en hæs, brudt lyd, og hendes krop var dækket af et net af røde striber, der brændte, men også fik hende til at føle sig levende på en måde, der var næsten uudholdelig. Klaus lagde pisken fra sig et øjeblik og trådte tættere på, hans krop pressede sig mod hendes ryg, så hun kunne mærke varmen fra hans hud, den hårde længde af hans pik, der lå imod hendes balde. "Du elsker det, ikke?" hviskede han, læberne tæt på hendes øre, så hun kunne mærke hans varme ånde. "At blive slået. At blive brugt. At være min lille luder."
Anette svarede ikke med ord. I stedet skubbede hun bagud, pressede sin røv mod hans hofter, følgende den instinktive trang til at blive fyldt. Klaus lo lavt, en dyb, mørk lyd, før han trådte et skridt tilbage. Hans hænder gik til hans bukser, og han om sin pik, tyk og hård, glansen våd og skinnende. Men det var ikke den, han ville give hende. I stedet bøjede han sig ned og tog en stor, sort dildo op fra gulvet. Den var massiv, tyk som en mands underarm, med årer, der bulede under den bløde silikone, og en spids, der så ud til at være designet til at åbne hende helt op. Han holdte den op, drejede den i lyset, så Anette kunne se, hvordan den glinsede af creme.
"Spred benene," befalede han, og uden tøven spredte hun benene endnu mere, hofterne skubbet frem, så hendes røv var helt udstillet for ham. Klaus smurte mere glidecreme på dildoen, fingrene arbejdede det klare gelé ind i silikonen, før han pressede spidsen mod hendes stramme røvhul. Anette holdt vejret, kroppen spændt som en streng, mens han begyndte at presse. Det brændte. Det strakte. Hun stønnede dybt, hænderne knyttede sig til næver mod væggen, mens hendes krop langsomt gav efter, ringmuskelen åbnede sig med en våd, knirkende lyd, og dildoen begyndte at forsvinde ind i hende.
"Fuck, fuck," hviskede hun, stemmen brudt, mens hun føltes, hvordan den enorme ting fyldte hende, strakte hende ud på en måde, der var næsten smertefuld, men også så god. Klaus skubbede den dybere, hans hånd på hendes hofter holdt hende på plads, mens han begyndte at pumpe først langsomt, så hun kunne vænne sig til størrelsen, men snart hurtigere, hårdere, indtil dildoen hamrede ind og ud af hende med våde, klaskende lyde. "kig på dig," sagde han, stemmen ru af begær. "Tag den hele, min fede luder. Di røv er lavet til at blive fyldt, ikke?" Hans fri hånd gik ned mellem hendes ben, fingrene fandt hendes klit, der var hævet og pulserende, og begyndte at gnide i små, hurtige cirkler, mens dildoen fortsatte med at knalde hendes røv.
Anette skreg, hendes krop bølgede mellem smerte og nydelse, mens hun føltes, hvordan noget inde i hende begyndte at bygge sig op, en varme, der spredte sig fra hendes underliv og ud i hendes lemmer. Hendes stønnen blev højere, mere desperat, og mændene omkring hende kunne ikke holde sig tilbage længere. Da Mads den muskuløse mand trådte frem, hans pik glinsende af forventning, mens han stillede sig bag hende. Han greb hendes hofter, fingrene gravede sig ind i hendes kød, før han pressede sin tykke glans mod hendes våde fisse. "Jeg har ventet på dette," stønnede han, før han skubbede ind i hende med ét hårdt stød.
Anette skreg igen, denne gang en lang, brudt lyd, da hans pik fyldte hende helt ud, strakte hende på en måde, der fik hende til at føle sig helt åben, helt brugt. Klaus fortsatte med at pumpe dildoen i hendes røv, mens den unge mand begyndte at knalde hende hårdt, hans hofter slap mod hendes balde med våde, klaskende lyde. "Du er så våd," hvæsede han, stemmen brudt af anstrengelse, mens han greb fat i hendes hår og trak hendes hoved tilbage, så hendes ryg bøjede sig, og hendes bryster stak frem. Jonas trådte frem, hans pik i hånden, og begyndte at gnide den mod hendes læber, mens han kiggede ned på hende med øjne, der brændte af lyst. "Åbn munden, luder," sagde han, og hun adlød øjeblikkeligt, læberne åbnede sig, tungen rakte sig frem for at modtage ham.
Klaus knælede pludselig ned bag hende, hans hænder greb hendes hofter, mens han pressede sit ansigt mod hendes fisse. Hans tunge skød frem, varm og våd, og begyndte at arbejde sig op ad hendes sprække, fra hendes bagdel og frem til hendes klit, der var hævet og pulserende. "Du smager så godt," mumlede han, før hans læber lukkede sig om hendes klitoris, og han begyndte at suge, mens hans tunge flakkede hurtigt over den følsomme knop. Anette skreg, hendes krop rystede voldsomt, mens hun føltes, hvordan alt inde i hende samlede sig, en storm, der var ved at bryde løs. Hendes fingre krøllede sig ind i væggen, negle rev malingen af, mens hendes stønnen blev til en lang, brudt skrig. "Jeg kommer, fuck, jeg kommer!"
Men så, lige som hun var på kanten, lige som hendes krop spændte sig, klar til at eksplodere, trak mændene sig pludselig tilbage. Pikkene forsvandt fra hendes krop, hænderne slap hendes hud, og den varme, våde tunge forlod hendes fisse med et sidste, langsomt slik. Anette stønnede desperat, hendes krop skælvende af uopfyldt begær, mens hun forsøgte at presse sig mod noget, noget som helst, der kunne give hende den orgasme, hun så inderligt havde brug for. Men der var intet. Kun den tomme, kolde luft, der strøg over hendes svedige hud, og lyden af mændenes latter, dyb og mørk, mens de trak sig tilbage.
"Nej, vent!" hendes stemme var brudt, næsten et hyl, men døren smækkede i, og hun blev alene. Alene med sin åbne krop, sin våde fisse, sin strækket røv, der stadig pulserede omkring tomheden, hvor dildoen havde været. Alene med det afbrudte begær, der brændte i hende som en ild, der ikke ville slukkes. Hun sank langsomt ned på knæ, hænderne pressede sig mod sin egen krop, fingrene søgte instinktivt efter berøring, men der var ingen, der ville give hende, hvad hun havde brug for.
Endnu.
De lod hende ligge alene i 2 timer, inden de kom tilbage. Hendes verden smeltede sammen til en enkelt, brændende situation. Mads´ stød i hendes fisse blev til en ustandselig, kraftfuldhammeren, der bankede mod hendes inderste punkt. Jonas, tog bagfra, fyldte hende fede røv fuldstændigt med hans pik, hans greb om hendes hofter så fast at hun vidste, der ville være mærker i morgen. Og hele tiden lyden af Klaus´ stønnen, som trængte ind i hende gennem de fingre, der fyldte hendes mund, en konstant, gurglende erindring om at hun var tre steds overgivet.
Så skiftede rytmen. Uden et ord, som på et usynligt signal, intensiverede de alle tre deres bevægelser. Mads´ stød blev korte og lynhurtige, Jonas trak hende hårdere mod sig, og Klaus´ fingre skød dybere ind i hendes hals, hvilket udløste en væmmelig refleks der på en paradoksal måde kun skærpede følsomheden i hendes underliv.
Og så brast dæmningen.
Det startede som en kilder dybt i maven, en sammentrækning så intens at den sugede alt luft ud af hendes lunger. Hendes øjne rullede tilbage i hovedet, og et lydløst skrig forlod hendes læber omkring Klaus´ fingre. Så brød bølgen frem, en elektrisk tsunami der fejede gennem hende fra fødderne til hårrødderne. Hendes krop stivnede i en perfekt, buet linje, fastlåst mellem de tre mænd, mens kramperne jog gennem hendes underliv i uafbrudte, vellystsfulde stød.
Det var en eksplosion af ren, hvidglødende energi, der brændte hendes bevidsthed ren og efterlod intet andet end følelsen af den ustandselige, rystende udløsning, der syntes at vare en evighed. I dette øjeblik var hun ikke en fange, men et instrument, der blev spillet til dens absolutte klimaks. Hendes orgasme brød frem som en kaskade af elektriske stød. Hendes krop stivnede, ryggen hvælvede sig i en ekstrem bue, og et uhørligt skrig låstes i hendes hals. Kramperne jog gennem hendes underliv, så intense at de grænsede til smerte, mens hun ustandseligt pressede sig mod dem, der stadig pumpede i hende, og mod fingrene, der ikke standsede. Verden forsvandt i en glødende tåge af ren, u filtreret følelse.
Mens hendes eget krampende kød langsomt aftog, mærkede hun manden foran hende stivne og høre et hæst støn, og hun åbnede øjnet halvt nok til at se ham læne sig tilbage, mens hans pik trak sig tilbage fra hendes køn. Den sidste mand, hvis fingre forlod hendes mund, gav sig til at stryge hendes hår, næsten afslappende, som om han beroligede et dyr efter en lang jagt.
Da den sidste efterskælvene forsvandt, og virkeligheden langsomt sivede tilbage – den kolde luft mod hendes svedige hud, det bløde tæppe under hendes knæ – var der ingen øjeblikkelig skam eller vrede. I stedet var der en dyb, rungende stilhed i hende, som om en langvarig larm endelig var ophørt.
Hun åbnede øjnene. Mads trak sig varsomt tilbage fra hendes fisse, hans fingre klappede forsigtigt fra hendes kinder. Bag hende lettede Jonas sit greb om hendes hofter, hans åndedræt stadig tung og varm mod hendes ryg. Han trak sin pik ud af hendes røv, og gave det sidste med hånden, lange hvide striber af sperm bredte sig ud over Anettes fede røv. Foran hende løftede Klaus hende op, så hun igen kunne møde hans blik. Hendes krop føltes som gelé, udmattet og let på én gang.
Der var ingen triumf i deres øjne, ingen hån. Kun en rolig anerkendelse, som om de også havde gennemført et nødvendigt ritual.
Anette sank og mærkede en uventet taknemmelighed varme i sit bryst, en følelse der var både enkel og uforklarlig. Hendes stemme var kun en hvisken, brud og sløret af udmattelse og løsladt længsel.
"Tak," sagde hun, og ordet faldt mellem dem i den fugtige varme kælderluft. Det var ikke tak til mændene som personer, men til handlingen. Til forløsningen. "Tak for... for at give mig hvad jeg har brug på."
Klaus nikkede langsomt, et enkelt, næsten anstændigt nik. Det var nok. Uden et ord rejste de sig alle tre, deres opgave fuldbyrdet. De forlod kælderen og efterlod hende alene med tomheden, som nu ikke længere føltes som en mangel, men som en fuldendthed. Hun sank ned på gulvet, foldede sig sammen og lod søvnen tage hende, dyb og drømme løs, for første gang i lang tid fuldstændig i fred med den krop, der endelig var blevet hørt.
Erotiske noveller skrevet af simones tanker Stem på historien
10
10333