Kort intro:
Der var ingen plan. Ingen aftale. Bare solen, kroppen og trangen til at give slip.
Han fandt sin plads i sandet, trak shortsene af og lagde sig til rette med skiltet ved siden af sig: Tag hvad du vil have.
En invitation. En overgivelse. Og i løbet af timerne blev han ikke bare taget – han blev begæret, delt, dyrket.
Dette er fortællingen om en mand, der turde åbne sig helt. Og om hvad der sker, når andre tør tage imod.
Solen stod højt over den øde strand, hvor kun lyden af bølgernes sagte skvulp og mågernes fjerne skrig brød stilheden. Sandet var varmt, næsten brændende mod huden, men han nød det. Han havde smidt det hele – både tøjet og hæmningerne – og lagt sig til rette med kun et tyndt, hvidt håndklæde under sig og solbrillerne over øjnene.
Kroppen var let svedig, musklerne afslappede. Han havde været længe i byen, længe blandt mennesker, der aldrig turde tage det første skridt. Herude var der ingen undskyldninger, ingen filter. Kun lyst.
Ved siden af ham, stukket ned i sandet med en lille træpind, stod det håndskrevne skilt. Det var ikke større end en papirsserviet, men budskabet kunne ikke misforstås:
“Tag hvad du vil have.”
Han mærkede vinden kærtegne sin nøgne hud, det kildrede, da en varm brise gled op langs indersiden af låret. Det var som om stranden holdt vejret – som om noget snart ville ske.
Han hørte trin. Bløde, forsigtige. Et par fødder i sandet. Han rørte sig ikke, men hans vejrtrækning blev tungere, dybere. En skygge faldt over ham. En andens krop mellem solen og hans egen. Han kunne dufte ham: hav, sved og noget maskulint, råt.
En stemme, lav og prøvende, sagde:
– Er skiltet alvorligt?
Han smilede uden at åbne øjnene.
– Prøv og se.
Der var et kort øjebliks stilhed, som hvis verden ventede på tilladelse. Og så – fingre på hans mave, tøvende, nysgerrige. Hænder, der gled op, over brystet. Et åndedræt tæt på hans øre. Han mærkede en krop læne sig ind over hans. En anden mand. Varm, nysgerrig, sulten.
Han åbnede langsomt øjnene. Mødte et blik, mørkt af begær og nervøsitet. Men også beslutsomt. Det her var ikke første gang for nogen af dem. Men måske første gang på den her måde. Ufiltreret. Råt. Offentligt. Tilgængeligt.
– Tag, hvis du tør, hviskede han.
Og det gjorde han.
Manden ovenpå ham begyndte at bevæge sig langsomt, gnidende med hofterne, mens hans hænder greb fast om den solbrune krop under sig. Deres svedige hud gled let mod hinanden, og den første stønnen forsvandt ud over stranden, som en invitation.
Det varede ikke længe, før de første skygger begyndte at samle sig. En enkelt fyr i korte, stramme badebukser stillede sig få meter væk, med armene over kors og blikket låst på det, der udspillede sig i sandet. En anden – mørk, tætbygget, med et håndklæde over skulderen – satte sig ned på hug og betragtede det hele uden skam.
Og så, uden ord, gled han frem.
Han placerede sig bag den mand, der var i færd med at ride den nøgne krop i sandet, og lod hænderne glide op langs hans ryg. Den første fyr så sig kort over skulderen, mødte blikket – og nikkede. Der var plads. Mere end rigeligt.
Et par sekunder senere lød en ny lyd. Et gisp. En krop, der tog imod. Nu var de tre. Én nedenunder, én ovenpå, og én, der pressede sig ind bagfra med en glubsk, sulten ro.
Længere henne stod to unge mænd og så på. Den ene hviskede noget, og den anden lo lavt – en drilsk, liderlig latter – og gik nærmere. Han stillede sig ved hovedet af fyren nederst, strøg en hånd gennem hans hår, og da munden åbnede sig frivilligt, skubbede han langsomt sin stive pik ind mellem læberne.
– Fuck, du mener det virkelig, sagde han med et støn.
Fire mænd. Forskellige behov. Forskellige rytmer. Men ét fælles instinkt: Tag, hvad du vil have!
Flere kom til. Nogle nøjedes med at se på og onanere langsomt, mens de betragtede det erotiske tableau. En enkelt, en ranglet fyr med fregner og solskoldede skuldre, lagde sig forsigtigt ned ved siden af og hviskede:
– Må jeg bare… slikke dig?
Et nik, et suk, og så mærkede han den varme tunge, der begyndte at kredse om hans brystvorte, som en tilbedelse.
Det var som om stranden havde skiftet karakter. Ikke længere øde. Nu et hemmeligt tempel, hvor sol, sved og lyst var hellige elementer. Hvor reglerne var skrevet med begær og godkendt af kroppe, der ikke længere kunne holde sig tilbage.
Der var plads til flere. Han havde jo sagt det tydeligt:
Tag hvad du vil have.
Han lå stadig på ryggen, spredte ben, sandkorn klæbende til hans lår og baller, og kroppen varm og åben. Over sig kom og gik forskellige mænd – nogle blide, næsten ærefrygtige, andre krævende, som om de havde ventet længe på at få lov.
Han mærkede det hele: vægten af en ny krop, hænder der greb om hans hofter, pikken der gled i ham – uden tøven nu, efter at de første havde banet vejen. Det var lettere at give slip, lettere at tage imod. Og han nød det. Elskede følelsen af at være tilgængelig, at være den, de andre ville have.
En hånd trak hans hoved op, og han åbnede straks munden. Der var en, der ville bruge den nu. Han elskede det. At skifte funktion, fra at blive kneppet til at tjene med tungen og læberne. Pik efter pik blev ført ind, og han tog imod dem med en glubsk, næsten hengiven iver.
Nogle var hurtige, ivrige. Andre satte tempoet, holdt hans hoved, trak sig ud og så ham i øjnene, som om de ville sikre sig, at han var med. Og det var han. Helt og fuldt.
En stemme over ham:
– Vend ham om. Jeg vil have ham bagfra.
Han mærkede hænder, mange hænder, der løftede ham, vendte ham om som et sultent selskab, der flyttede på hovedretten. Nu lå han på maven, hofterne let løftet, ballerne spredte, åbne, glinsende af sved og sæd og strand.
En mand sank ned over ham, mens en anden satte sig foran ham med pikken fremme, og han åbnede munden igen. En rytme opstod. Én bagfra. Én foran. Nye hænder på ryggen, på halsen, i håret.
Og midt i det hele – hans tanker.
Han følte sig ikke lille, ikke udnyttet. Tværtimod. Han følte sig mægtig. Som om han styrede noget med sin overgivelse. Som om hans villighed var et sprog, mændene omkring ham havde ventet på at høre hele livet. De var ikke grådige, de var sultne. Og han var det måltid, de ikke kunne få nok af.
Han tænkte: De tager ikke bare noget fra mig. De giver mig det, jeg længes efter.
Et sus af fryd gik gennem ham, da endnu en mand trængte ind, dybere denne gang, glattere, glidende uden tøven. Hans krop tog imod det hele, musklerne slappede af. Han kunne mærke, hvordan de skiftedes. En ud. En ind. En pik i munden. En i røven. Nogle gange begge dele. En gang i mellem slap han en sagte latter ud – ikke fordi noget var sjovt, men fordi det hele var så vildt, så overvældende, så præcist dét, han havde håbet på.
Og stadig stod skiltet i sandet.
Tag hvad du vil have.
Mere end en opfordring – nu et ritual. Et løfte. Et løssluppent, lystfyldt manifest.
De kom i en stille strøm. Som om vinden havde båret rygtet videre. Som om nogen, et sted, havde hvisket du må se det selv.
Mænd i alle aldre, nogle med solbriller og stramme badebukser, andre allerede med pikken fremme, hård og svulmende, mens de trådte nærmere det centrum, det epicenter af begær, hvor han lå.
Der var stadig to i ham – én foran, én bagved. De havde fundet rytmen. Den forreste havde sat sig på hug over hans åbne mund og kneppede hans ansigt i stød, mens den bageste holdt hans hofter fast og trængte ind, dybt og glidende, uden modstand.
Og omkring dem…
En halvcirkel af mænd. De stod i sandet med hånden om deres egne pikke, pumpende langsomt, næsten andægtigt. Nogle stønnede lavt. Andre svedte i solen, tyste, men med blikket fastlåst på scenen for deres fødder.
En af dem gik nærmere, lagde en hånd på den forreste mands skulder og hviskede:
– Flyt dig lidt… Jeg vil ind i ham sammen med dig.
Der blev plads. Og han mærkede det straks. To pikke, én efter én, pressede sig ind i hans åbne, våde røv. En stram spænding, en sød, glidende smerte. Han trak vejret tungt, lod det ske. Hans krop tog imod. Han ville det.
Dobbelt fyldt. To rytmer, én krop. Han kunne ikke andet end stønne, bide i sandet, overgive sig til presset, varmen, fylden. Munden stadig travlt beskæftiget med pikken foran, som nu dryppede med sperm.
Over ham… lydene.
– Fuck, se ham. Han tager det hele.
– Det er smukt. Det er vanvittigt.
– Jeg vil komme på ham, lige nu.
Og så kom de nærmere. En mand satte sig på hug over hans ryg og begyndte at onanere intenst, stakåndet, med øjnene klistret til dobbeltpenetrationen under ham. En anden stillede sig ved siden af, strøg sig hårdt, desperat.
Den første råbte lavt og begyndte at sprøjte. Stråler af sæd over ryggen, skuldrene, håret. Den næste fulgte. Varm sæd ramte ham, dryppede ned ad hans nakke og smeltede sammen med sved og sololie.
En tredje lænede sig frem, og med et grynt sprøjtede han direkte på mellemgulvet, tæt ved den ene mand, der stadig kneppede ham rytmisk. Han modtog bare spermen med en stille, liderlig ro, som om det var naturligt. Som om det var meningen.
Endnu en kom ind bagfra. Byttede plads. Den forrige slap ud, svedig og stakåndet, og næste mand gled ind – uden tøven, uden modstand. Hans krop var nu ikke bare et redskab for deres lyst. Den var blevet stedet, hvor de mødtes.
Og hele tiden tænkte han:
De ser mig. De vil mig. Jeg er ikke anonym. Jeg er centrum.
Og så en ny stemme:
– Giv mig din mund igen.
Han adlød, åbnede sig som en velkendt dør, og tog imod endnu en. Liderlig pik. Salt og sol. Duft af pik og strand og mænd.
Rundt om ham kom flere. Sperm, lyde, kroppe. Nogle kom, nogle gik. Andre blev, onanerede langsomt, ventede på deres tur, eller kom bare for at se og sprøjte ud over det hele, som var det helligt.
Hans skilt stod stadig der.
Tag hvad du vil have.
Men nu… Nu havde mange gjort netop det.
Han mærkede det, før han så ham. Et nærvær. En tyngde i luften.
Trinene var tunge i sandet, langsomme og sikre. Mændene omkring ham rykkede sig lidt, vendte sig, stoppede midt i deres stød og greb for at se.
Den, der kom nu, var noget andet. En mørk skikkelse – høj, muskuløs, med hår på brystet og en rastaflet manke, der hang tungt ned over skuldrene. Hans hud glinsede mørkt i solen, og hans pik…
Et gisp gik gennem én af dem, der stod og onanerede.
– Hold da kæft…
Den var enorm. Tyk, lang, spændt og tung, som et dyr i sig selv, svajende let med hvert skridt. Under den hang to svulmende, mørke nosser, som han tydeligvis bar med stolthed.
Han sagde intet i første omgang. Så stod han bare og betragtede kroppen foran sig – den åbne mand, stadig dobbeltpenetreret, stadig med pik i munden, stadig dækket af sæd og strand og mænd.
Men så talte han. Hans stemme var dyb, ru og rolig, som torden i det fjerne.
– Gør plads. Jeg vil tage ham nu.
Og de rykkede. Mændene foran og bagved slap ham, næsten ærbødigt.
Den mørke mand knælede, spyttede ned mellem ballerne, greb hofterne med sine store hænder og begyndte at trænge ind.
Langsomt.
Han var stor. Den største. Fyren under ham stødte en blanding af støn og råb ud, da den første halve pik gled ind. Hans krop spændte, men så slap han – lod det ske, ville det, tiggede om det.
Og så begyndte han at kneppe. Ikke hurtigt. Men tungt. Dybde for dybde.
Mændene omkring stirrede. Flere greb fat i deres egne pikke. Andre begyndte igen at stille sig tættere på. En af dem – ung, drenget, med lyst hår og en gylden tan – hviskede næsten lydløst:
– Skal vi ikke… pisse på dem?
Den mørke mand så op. Hans øjne glimtede.
– Ja. Gør det. Her. På os.
Det var som en gnist. To mænd trådte nærmere. Greb fat om deres stive pikke. Begyndte at pisse – først tøvende, så frit, over den kneppede krop, og lidt også over den mørke mands ryg, lår, baller.
Varmen af det ramte ham. Sved og sol og nu varm urin løb ned over ryggen, videre over balderne, ind mellem benene. Han stønnede højlydt, hans krop rystede. Og mændene omkring ham så.
Det var ikke afsky. Det var liderlighed.
Flere meldte sig. Onanerede mens de pissede. På hofter, på skuldre, over håret. Blandingen af væsker og sololie blev en cocktail af begær, salt og instinkt.
Den mørke mand knurrede, som et dyr i brunst, og stødte nu hurtigere, dybere.
– Sådan. Vis mig, hvor meget du kan tage. Tag det hele. Du er ikke bare en pik-sut. Du er et alter.
Og han tog det. Tog alt. Tog ham. Tog dem.
Mens regnen af varm urin og sprøjtende pikke fortsatte omkring dem.
Der var ingen skam. Kun lyst. Ren, ufiltreret, dyrisk lyst. Og han lå i midten af det hele, badet i det, elsket af det, knippet til det.
Han tænkte:
Hvis der findes en himmel, er det her den.
Til sidst kom stilheden.
Ikke fordi der manglede lyst – men fordi det var fyldt op. Der var ikke mere, der skulle gives. Ikke mere, han kunne tage.
Den mørke mand stødte dybt én sidste gang, brølede sin forløsning ud mod solen og slap så langsomt hans hofter.
Hans krop sank ned i sandet. Varm, brugt, tilfreds på en måde, der ikke kunne købes, ikke kunne spilles. Kun leves.
Han lå der et øjeblik. Kun et øjeblik. Så rullede han om på ryggen, trak vejret ind, lod solen ramme brystet, og så… rejste han sig.
Hans ben var tunge. Sved og sæd dryppede stadig fra huden. Pletter af urin og strandkorn klæbede til lårene og maven, men han rejste sig alligevel. Stolt. Oprejst. Med pikken tung og slap, men kroppen høj.
Og så skete det.
Én mand begyndte at klappe. En lav, hård lyd mod håndfladerne. Så en til. Så flere.
Pludselig lød en hel serie af klap – ikke overdrevet, ikke teatralsk. Men anerkendende. Som til en mand, der havde ydet. Der havde givet sig hen – og vist dem alle noget, de ikke glemmer.
Han nikkede ikke. Han smilede ikke. Han modtog. Og så gik han.
Stille, med kroppen rank og øjnene vendt mod havet.
Vandet var køligt. Salt og rensende. Han gik ud, først til knæene, så til hofterne, og så lod han sig glide ned i det. Skyllende. Vuggende. Det meste blev vasket af. Ikke alt – nogle spor forbliver. I huden. I hjertet.
Han dykkede helt ned, blev under i nogle sekunder, og da han kom op, trak han vejret dybt – som én, der er færdig.
Han vendte sig mod stranden. Nogle stod stadig der, som silhuetter i solen.
Han tænkte: De tog, hvad de ville have. Og jeg gav det. Med glæde.
Sandet sad stadig i hans hår. Saltvandet klistrede ved lysken, og huden duftede af sol, sved, og noget dybere – noget, han ikke helt kunne navngive.
Han gik barfodet ad stien fra stranden, gennem det høje græs, forbi de mænd der stadig sad og så efter ham. Nogle med blikke som spørgsmål. Andre som beundring. Ingen sagde noget. Det behøvede de ikke.
Og han tænkte…
Det var ikke bare sex. Det var noget større. Noget ærligt. Jeg lagde mig ned og sagde ja. Og de sagde også ja – med deres kroppe, deres begær. Det var ikke pænt. Det var ikke kontrolleret. Men det var sandt.
Han smilede for sig selv. Et træt, saligt smil.
Min krop er øm. Min røv brænder. Jeg er mærket. Men ikke slidt op. Ikke brugt – nej… delt.
Han mærkede, hvordan det stadig sitrede inde i ham. Hvordan noget var åbnet, noget der ikke ville lukke sig helt igen. Og det var okay. Det var mere end okay.
Han så op mod solen, der nu stod lavt og gyldent over horisonten. Træerne var stille. Tiden langsommere.
Jeg er stadig mig selv, tænkte han. Bare mere.
Da han nåede sit hus og trådte ind i skyggen, føltes det som at bære en hemmelighed. En der ikke skammede sig. En, han måske ville dele igen. En dag. Men ikke nu.
Nu skulle han bare være.
Lade kroppen hvile.
Lade stilheden falde.
Og mærke efter, hvordan det føles at være helt og aldeles levende.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980 Stem på historien
10
10333