CuriousCurious(22-10-2025 19:12)

Jeg er et vers, der går i begærets høje hæle, hvor hvert skridt hvisker et nyt mysterium.

Jeg gemmer mig ikke i skygger eller forklæder mig i stilhed,
jeg viser mig selv, som jeg er: svedne ord, indhyllet i krop og tanke.

Jeg bærer blonder, ikke på et indfald, men for kunstens skyld;
fordi huden er et lærred og erotikken et sprog, som fåtallet ved, hvordan man navigerer i.

Mit blik sårer ikke, men det trøster heller ikke; det brænder, vækker og fra tid til anden antænder det sjæle.

Jeg er ikke den sovende digters passive muse, jeg er hende, der skriver, hende der brænder og hende der henført frigiver et suk.

Der er ingen skam i begæret, når det er født af sjælen og der er ikke synd i kroppen, når den vibrerer roligt.
Jeg respekterer det subtile og også det dristige, fordi enhver kan vogte over et brændende univers.

Her er jeg, uden at spørge om tilladelse, og tilbyder vers med hud og med livskraft.
Ikke for at provokere, men for at udligne, så erotikken ikke glemmer hvordan man elsker.

Og hvis mit udtryk taler tydeligere end mine ord, så lad det tale om styrke, om kunst og om friheden til at vælge.

Jeg er ikke bare en krop, eller en forbigående skygge...ej heller et behov, eller en simpel lyst.
Jeg er liv og legesyge, der føler, håber og længes.

Alt imens jeg krydser fingre for, at en voksen vil bygge en Ordets Hule, hvor pudekampe er lov og ordet har magten.