Forumindlæg fra CuriousCurious
CuriousCurious(19-10-2025 16:28)

Hvem siger, at kærlighed dufter af roser og begær af åkander eller pistacienødder?

Hvem siger, at elskov
har at gøre med stjernerne eller et syndigt kostume?

Der er en del af kærligheden,
som få taler om - og er det ikke ok?

Jeg sætter spørgsmålstegn ved den skønhed, hvormed vi
beskriver amourøse møder - og alligevel boltrer jeg mig i bogstaverne.

For, hvordan dufter sveden, fra to - eller flere - elskende,
der giver sig selv, alt, rasende, vanvittige, på kolde nætter
eller varme dage?

Hvordan dufter erotik,
forførelse,
tøj spredt ud på gulvet,
båret af det erotiske sus af lidenskab - eller liderlighed?

Hvordan dufter de våde lagner,
værelset, gaden eller gården?
Hvordan dufter støn,
bid, vin og roser,
det svage lys og stilheden efter?

Hvordan dufter alt det, vi kalder kærlighed?
Hvad omfatter sex - og hvad dufter det af?

Hvad dufter ord af?
De uanstændige, de opmuntrende, de hungrende, de ynkelige, de lykkelige, de tilfredsstillede.

Er det uartigt at mene, at det hele lugter af beskidt kærlighed?

Og hvis det er, hvad så?
Gør det noget?
Er det ikke ligegyldigt?

Så længe smag behager og alle smyger sig dovent efter, er både duft, smag og alt andet, vel aldeles ligegyldigt - ikke mindst alle andres mening, holding og behov for accept.

Kommentarer

Gårdsanger(M)(20-10-2025 17:53)

Det skulle selvfølgelig være Simone Biles...pyt, det ku´ alle vist regne ud under alle omstændigheder:)


Gårdsanger(M)(20-10-2025 17:48)

Du leger mindst lige så elegant og ekvilibristisk med ord, som Simone Bile laver øvelser på gulv - det er så så smukt at selv hårene rejser sig i ærbødighed - taaaak:)


Hiddensquare(m)(19-10-2025 17:51)

Følelser er associeret med det fysiologiske man har oplevet - og kan betyde uendeligt meget for individet.

Det første kys - husker det stadig. Lyset (eller manglen på det), hvor og farverne omkring os, duften af hendes hår... når jeg oplever duften igen får man flashback.

Jeg husker tydeligt første gang jeg havde sex. Farven af hendes hud, duften på hendes værelse, følelsen af hendes skød, og følelsen af hende kønshår mellem mine usikre fingre.

Første gang jeg mødte en kvinde, der virkelig hvilede i sig selv, og duftene efter en nat med fuld knald på i hendes kælderlejlighed.

Jeg husker præcis hvor og hvilke farver, musikken jeg lyttede til, første gang en kæreste var mig utro, og jeg fandt ud af det.

Den eneste der kan vide og kende præcis de følelser i præcis de oplevelser hænger på mig, og jeg kan ikke berige andre med dem, så jo - derfor andres meninger, holdninger og deres behov for min accept eller omvendt - ender med at være ligegyldige... indtil man møder oprigtighed.

Delte oplevelser giver en ekstra dimension af tilhørsforhold, at finde glæde ved de samme ting, og evne at glædes over andres, hvad man kan synes, særheder er også fantastisk. Og netop derfor åbner verden sig lige lidt mere, når man tillader andre andre at tage del i ens egen sfære af ligegyldigheder.

Så ja - hvor ens virvar af følelser - indre og som ydre, smag, duft end tager dig hen, og hvor alt hvad man kan koble på at være menneske er en kompleksitet få evner at komme til bunds i, så ender man et sted. Så hvis ligegyldighed er accept an en selv og folk om dig - så ja - accepterer jeg præmissen for ligegyldighed.


Kasper Massør(M)(19-10-2025 17:21)

Måske dufter erotik af varm massageolie og tændte stearinlys?
Eller af saften fra hendes blomst og sveden fra vores kroppe.

Måske smager den af hendes smukke læber?
Eller hendes våde skød.

Måske lyder den som en stønnen, der vokser.
Eller skriget der beviser det.

At dét var erotik.

(Tak for den fine tekst Curious)