Længes for tiden og meget i grunden!
Efter ro og stilstand i et lille lunt hjørne.
Et hjørne med varme og vægtløs væren.
Længes for tiden og meget i grunden!
Efter indsigt og udbrud og at være til nytte.
For mig selv og i høj grad for andre.
Længes for tiden og meget i grunden!
Efter øjeblikke hvor hjernen slår fra.
Efter saft og kraft til lyset går ud.
Længes for tiden og meget i grunden!
Efter sommerens sol hvor sandaler kan bæres.
Hvor tiden står stille og ingen skal tækkes,
hvor elskov kan dyrkes i et helt privat hjørne.
Hvor minutterne lange som i barndommens land,
i fantasien blev tilbragt til ferien var slut.
Og tænk nogle gange sluttede den aldrig! 🤍
Og så er der noget med rytmen, læser eller skriver jeg det med en slags kadence, stopper det lidt op som du siger.
Men ind imellem dukker en anden timing op, og pludselig er det den ændrede rytme der gør at slutningen fungerer for mig.
På trods af at udgangspunktet tilsagde en anden slutning, er det nogle gange en "skuffende kadence" der er det helt rigtige og mest tilfredsstillende (for mig i al fald ❤️🔥)